2D search
Sketch the part you are looking for or have a photo described in text form
Create image description with AI
Create image description with AI
Drop file hereeller
Understøttede filformater: .PNG, .JPG, .JPEG, .WEBP

ATEX-direktivet

Kemisk industriOrdlisteVidenAndre kategorierVigtigt indhold
ATEX er et europæisk direktiv inden for eksplosionsbeskyttelse. Det henvender sig til producenter og operatører af udstyr i potentielt eksplosive atmosfærer.

Hvad betyder ATEX?

ATEX er en forkortelse for det franske udtryk "ATmosphères EXplosibles" - eksplosive atmosfærer. Det henviser til to europæiske direktiver, der regulerer eksplosionsbeskyttelse og sikkerheden af udstyr og beskyttelsessystemer i potentielt eksplosive atmosfærer (potentielt eksplosive atmosfærer). I en lang række processer og arbejdsprocedurer kan gas-, tåge- eller luftblandinger sammen med en antændelseskilde føre til eksplosioner med ødelæggende konsekvenser. For at forhindre dette skal producenter og operatører overholde ATEX-direktivet. Det gælder for mange forskellige sektorer, f.eks. den kemiske industri, energiproducerende virksomheder, gasforsyningsvirksomheder og raffinaderier, for blot at nævne nogle få eksempler.

ATEX-direktiverne

ATEX 2014/34/EU: Dette direktiv er rettet mod producenter og sikrer, at de opretholder et passende beskyttelsesniveau med deres produkter. Det specificerer minimumskravene til udstyr og beskyttelsessystemer, der bruges i potentielt eksplosive atmosfærer, og indeholder blandt andet krav til ATEX-mærkning, betjeningsvejledning, tilsigtet brug og teknisk dokumentation.

ATEX 1999/92/EC: Dette direktiv er rettet mod operatører af eksplosionsbeskyttede systemer. Det specificerer minimumskravene til beskyttelse af medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Direktivet kræver f.eks. passende beskyttelsesforanstaltninger og uddannelse af medarbejderne, udarbejdelse af et eksplosionssikringsdokument, en risikovurdering og zoneinddeling af farlige områder. Ex-zoner skal også mærkes med et standardiseret advarselsskilt, en gul trekant med betegnelsen EX. Begge ATEX-direktiver er blevet omsat til national lovgivning.

Hvad er eksplosionsbeskyttelseszoner?

Områder, hvor der kan opstå eksplosionsfarlig atmosfære, er opdelt i forskellige zoner. Kategoriseringen er baseret på hyppigheden og varigheden af forekomsten af en eksplosiv atmosfære. Grundlæggende skelnes der mellem gas Ex-zoner (0-2) og støv Ex-zoner (20-22). Jo længere tid en sådan atmosfære er til stede, jo lavere er zonenummeret kategoriseret.

Klassificering af ATEX-zoner:

Brændbare gasser: Brændbart støv: Beskrivelse:
Zone 0 Zone 20

Eksplosiv atmosfære er til stede kontinuerligt, i lange perioder eller hyppigt.

Zone 1 Zone 21

Område, hvor der lejlighedsvis kan dannes en eksplosiv atmosfære under normal drift.

Zone 2 Zone 22

Område, hvor en eksplosiv atmosfære normalt ikke forekommer eller kun forekommer kortvarigt under normal drift.

ATEX-certificering

Alle apparater, maskiner eller enheder, der har en potentiel antændelseskilde og derfor kan forårsage en eksplosion, kræver ATEX-certificering, så de kan bruges i Ex-zoner. Afhængigt af den farlige zone skal enhederne have forskellige egenskaber. For eksempel specificerer ATEX-direktivet en maksimal overfladetemperatur for enheder. Derfor findes der forskellige ATEX-certifikater, som udstedes af de relevante testcentre.

ATEX-overensstemmelseserklæring

ATEX-direktivet kræver også en overensstemmelseserklæring. Da apparatproducenten har kendskab til alle design- og fremstillingsprocesser, er han forpligtet til selv at udføre overensstemmelsesvurderingen. I den forbindelse skal de overholde visse minimumskrav i henhold til ATEX 2014/34/EU. Overensstemmelseserklæringen skal ledsage produktet og certificere, at enheden overholder kravene i direktivet.

What does ATEX mean?
ATEX stands for "ATmosphères EXplosibles" and refers to European directives that regulate the safety of equipment and protective systems in potentially explosive atmospheres (Ex areas). In these areas, gas, mist or air mixtures can cause dangerous explosions when combined with an ignition source. The ATEX directives apply to various industries such as the chemical industry, power generation, gas supply and refineries. Manufacturers and operators must comply with these directives to prevent accidents and ensure safety.
What kind of ATEX directives are there?
ATEX 2014/34/EU is a directive aimed at manufacturers to ensure that their products provide an adequate level of protection in potentially explosive atmospheres. It sets minimum requirements for equipment and protective systems, including provisions for ATEX marking, instruction handbooks, intended use and technical documentation. ATEX 1999/92/EC is aimed at operators of explosion-protected systems and sets minimum requirements for the health and safety protection of employees. The directive requires suitable protective measures, training for employees, the creation of an explosion protection document, risk assessments and the division of hazardous areas into zones.
What are Ex Zones?
Potentially explosive atmospheres are divided into different zones depending on the frequency and duration of the occurrence of explosive atmospheres. There are gas zones (0-2) and dust zones (20-22), with lower zone numbers indicating longer presence of this atmosphere.
What is an ATEX certification?
Equipment that can be a potential source of ignition requires ATEX certification for use in hazardous areas. Depending on the hazardous area, different requirements apply, such as maximum surface temperatures. Specialized test centers issue ATEX certificates to ensure safety in hazardous areas.
What is a Declaration of Conformity according to ATEX?
The ATEX directive also requires a declaration of conformity. Since the manufacturer knows all the design and manufacturing processes, he must perform the conformity assessment. ATEX 2014/34/EU specifies the minimum requirements. The declaration of conformity must accompany the product and confirms compliance with the directive.

Kilder:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 199/92/EF af 16. december 1999.